Velkommen til børnehavelivet

Velkommen til børnehavelivet.
BESKRIVELSE AF BØRNEHAVEHUSET :
Børnene er i alderen ca. 3 år til skolestart, og alders integreret fordelt på de 3 stuer:
"Solstuen", "Månestuen" og "Stjernestuen".
"Feddet":
Selve huset er en tidligere spejderhytte, som har stået ubrugt hen i en lang periode. Lige ved siden af, ligger to andre spejderhytter, som primært bruges udenfor børnehavens åbningstid.
Hytten, der er blevet renoveret for 250.000, ligger på en eng nær skov, mark og Torpen Kapel.
Der er et stort areal tilknyttet hytten, og en bålplads er en selvfølgelighed.
"Feddet" åbner kl. 7.30.
De børn som har behov for at blive afleveret før kl. 7.30, afleveres i børnehaven, som herefter sørger for, af børnene kommer på "Feddet"
De tre stuer er på skift er på "Feddet" hver 3. uge.
Hvert år vurderes det, om der er mulighed for at arrangere en overnatning for de "mellemste" ben – på tværs af stuerne - på "Feddet", efter en uge sammen deroppe.
Det forudsætter at min. 8 forældre tilbyder sig som vikar i børnehavne en hel dag hver, mens det personale der har overnattet afspadserer.









PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD FOR BØRN:
Pr. 1.4.04 blev en ændring af "Lov om social service" vedtaget, med ikrafttræden 1.8.04.
I forordet i pjecen "Leg og lær", skriver daværende minister for familie og forbrugeranliggender Henriette Kjær indledningsvis:
"At lege er at lære
Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, mærke – og tale om det, der sker omkring og indeni - er næring til en bestandig udviklingsproces.
Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret for børnene – forældrene hjemme og personalet i dagtilbuddene – der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og forsøget på at finde muligheder, veje, svar.
Loven om Pædagogiske lærerplaner har som sit fornemmeste formål at understøtte hele denne proces. Loven skal sikre og inspirer til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed.
Øget bevidsthed kan støtte barnets naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt for at klare sig godt i deres videre liv.
Loven er ikke en facitliste. Det er personalet i dagtilbuddet og forældrene, der i fællesskab bestemmer indholdet i den pædagogiske læreplan, og hvordan de seks temaer udfoldes"
De seks temaer:
Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
På hver stue står en mappe, som beskriver hvordan den enkelte stue arbejder med de enkelte temaer.
Denne mappe er frit tilgængelig på stuen, hvor du selv kan følge med.
BØRNEHUSETS OVERORDNEDE MÅLSÆTNING:
At skabe et børnehus hvor:
respekten for det enkelte barn er i centrum
omsorg er et nøgleord
omgangstonen er varm og respektfuld
det er lysten der driver værket
udeliv prioriteres højt
Lysten til fysisk udfoldelse understøttes.
Og hvor vi tilstræber at:
børnene via legen som bærende element, tilegner sig sociale kompetencer
der er tid til at stoppe op, når ting bør undersøges
hvor kvalitet i samværet, prioriteres højere end kvantitet af diverse produkter
børnene bliver selvhjulpne
Skabe rammer ude og inde for kropslig udfoldelse.
forældrene føler, at det er deres institution, - har indflydelse og føler medansvar
for trivslen i børnehuset
For at nå disse mål, vil vi:
give plads til fordybelse i legen
sænke støjniveauet
give børnene mulighed for at bruge hele huset som lege/værested, og ikke kun de tre stuer
udforske naturen
udvikle børnenes accept af forskellighed i hudfarve, kulturel oprindelse og tro
lære børnene ansvarlighed overfor hinanden – og sig selv
give børnene kvalitetsoplevelser i og udenfor huset
støtte børnene i at klare alders svarende udfordringer selv
støtte børnene i konfliktløsning
minimere ventetid




SCT. GEORGS BØRNEHUS/BØRNEHAVEN ER DÉR HVOR:
dagen starter med et smukt morgenbord med stearinlys, servietter, hjemmebagte boller, cornflakes, havregryn, - og hvor forældrene er velkomne til en kop te/kaffe inden de skal på arbejde
børnene på tværs af stuerne er delt op i:
"De korteste ben"
"De mellemste ben"
"De længste ben"
der er en forældrebetalt madordning, således at de tilmeldte børn hver dag får et ernæringsrigtigt måltid kl. 11.00, og hvor børnene på skift deltager i forberedelse af måltidet. De børn der ikke er tilmeldt madordningen, har madpakke med.
børnene kun må have ting med til at dele ud til fødselsdag, når man er blevet storebror/søster og når man går ud af børnehaven
atmosfæren (passende ro) under måltidet samt bordskik vægtes
der er "Fællessamling" hver fredag, hvor vi taler om ting der vedkommer alle (F.eks. at synge "Farvel" til personale der rejser, og sige "Goddag" til nyt personale, eller der skal ændres fælles aftaler og regler)
almene samværsregler (respekt og lydhørhed for hinanden) indøves
der er "hvile-øre-tid" midt på dagen, hvor alle de børn der ikke sover til middag, er på legepladsen
der må klatres i træer på legepladsen og på "Feddet"
børnene må medbringe legetøj, som de selv er ansvarlige for
børnene laver våben i værkstedet
der er "våbenfri zone" indendørs

I de tilfælde hvor familier kommer ud for skilsmisse, sygdom, dødsfald eller andet som ryster familien, stiller personalet sig til rådighed med støtte og vejledning til forældrene, og med ekstra omsorg for barnet.
Børnehaven har en nedskrevet Sorg/Krise handleplan.
Vi ved, at vi er vigtige voksne i barnets liv.
Barnet deler glæder og sorger med os.
Børnehaven er dét sted, der i en urolig tid ikke forandrer sig, og opleves dermed tryg og forudsigelig.
Barnet kan opleve børnehaven som et frirum, hvor der kan sættes ord på alt det svære og uforståelige som omgiver barnet, når der er uro i familien.
Personalet har tavshedspligt !


NÅR VI MODTAGER NYE BØRN:
Når Børnehuset får brev fra pladsanvisningen om, at et barn - som ikke kommer fra vuggestueafdelingen - skal starte i børnehaveafdelingen, kontakter vi forældrene, og inviterer dem – uden barnet - til en snak her i huset, hvor vi viser dem børnehaven, og fortæller om hvordan dagen forløber, og hvilket værdigrundlag vi arbejder ud fra.
Vi fortæller om forskellen på at gå i vuggestue/dagpleje og i børnehave, - og hvad der er specielt ved vores børnehave.
(Eks. Den forældrebetalte madordning)
Forældrene vil her kunne fortælle om deres bekymring (hvis de har nogen) ved, at deres barn nu skal starte på et nyt kapitel i livet.
Vi beder forældrene fortælle os om deres barn, om barnets personlighed, familierelationer (kæledyr, yndlingsfætter, o.l.).
Med denne viden, kan vi møde det nye ukendte barn, ved at spørge ind til forhold som er velkendte for barnet, og vi signalerer at vi gerne vil lære barnet at kende.
Vi udleverer "Velkommen til Børnehavelivet" til nye forældre, samt materiale om den forældrebetalte mad- og frugtordning, kommunelægens regler om fremmøde i børnehaven ved de forskellige børnesygdomme og et kartotekskort.
Vi opfordrer forældrene til at komme på besøg med barnet så ofte det er muligt, inden barnet skal starte.
Når vi modtager børn fra vuggestueafdelingen, deltager den modtagende stues pædagog i et overleveringsmøde, med deltagelse af forældrene og personale fra "Krudtuglerne".
Her orienterer børnehavepædagogen om hverdagen i børnehavehuset, og opfordrer forældrene til at komme ind med barnet, så ofte det er muligt.
Når barnet er startet, opfordrer vi forældrene til være her så længe der er behov, og barn og forældre føler sig trygge ved det nye.
Hvis vi oplever, at det er forældrene der har svært ved at slippe barnet og ikke omvendt, støtter vi forældrene i at gå og så ringe hertil og høre hvordan barnet har det.
Vi opfordrer forældre til at komme til personalet og spørge, hvis der er forhold i børnehaven som virker uforståelige eller forkerte.
Vi sender en lille folder til barnet inden det starter, som fortæller
at vi glæder os til se barnet
Hvilken stue det skal gå på.
hvad de voksne på stuen hedder (foto af de voksne)
og vi beder barnet om at få forældrene til at ringe og aftale et besøg sammen med barnet
Når barnet har gået i børnehave ca. tre måneder, inviterer vi igen til en samtale, hvor det er os der fortæller hvordan vi oplever barnet, hvem det leger med, hvad der er svært og hvad der falder let.

Hvis forældrene i løbet af børnehavetiden har behov for samtaler, kan det ALTID lade sig gøre.
Vi vil ligeledes indkalde til samtale, hvis vi har behov for det.











HVORDAN FORLØBER EN DAG I BØRNEHAVEN?
Når børnehuset åbner, begynder de første børn så småt at dukke op, og forældrene "Checker ind" hos "Flyderen" som registrerer hvert barns ankomst i løbet af morgenen.
Personalet prøver bevidst at gøre stemningen om morgenen varm, imødekommende og tryg – man skal føle sig velkommen, man skal have lyst til at blive hængende.
Dette gør sig især bemærket i vintermånederne, når de første børn møder, mens det stadigvæk er mørkt.
MORGENMAD:
Belysningen er dæmpet. Mange levende lys giver et varmt skær.
Duften af stearin og varme boller dominerer.
Dæmpet musik spiller i baggrunden.
Bordet er dækket på en festlig og imødekommende måde og morgenmaden er sat frem.
Børn der møder tidligt, skal have mulighed for at få noget at spise – måske har appetitten derhjemme ikke været så stor en time tidligere, når tempoet har været højt for at nå det hele.
Det er dejligt, når forældre tager sig tid til at sidde ned og hygge med - drikke en kop kaffe/the - men bollerne er til børnene.
Om sommeren kan man være så heldig, at blive mødt af et veldækket morgenbord, med hvid dug i morgensolen på legepladsen.
Personalegruppen har den principielle holdning, at "morgenstemningen" skal være den samme hver dag.
Derfor tilstræbes det, at morgenritualerne har samme indhold, forløb og karakter, uanset hvem der åbner børnehuset.
Det giver børnene en fornemmelse af kontinuitet og tryghed, når de møder om morgenen.
I de første timer er børnehaven præget af en rolig og varm stemning.
De børn, som møder tidligt, får således en blid start på en lang dag.
Efterhånden, som dagen skrider frem, møder flere op, og aktivitetsniveauet i institutionen stiger.
(Sådan beskriver en forælder morgenstemningen)
HVORFOR TILBYDER VI MORGENMAD TIL ALLE?

Vi gør det fordi, det skal opleves rart at komme i børnehave om morgenen.
Børnene skal opleve at vi venter dem, og at vi har forberedt os på, og glæder os til at de kommer.
Vi gør det også fordi vi ved, at ikke alle børn kan spise lige når de vågner, og det kan være et problem, at nå at få mad i ungerne inden hele familien skal ud af døren.
Vi synes det er bedre, at forældre og børn har en rar stund sammen derhjemme om morgenen, og så kan børnene spise morgenmad, når de er kommet her, og er sultne og klar til at spise.
Måltidet bliver en anden oplevelse, når der er tid til at spise.
Vi støtter børnene i at smøre deres brød selv, skænke mælk og the, og viser dem at vi har tillid til, at de sagtens kan klare disse ting når bare de øver sig rigtig mange gange.
Når de er færdige, opfordres de til at sætte tallerken, glas og bestik over på køkkenbordet.
Det er godt at øve sig i, at rydde op efter sig.
Børnene nyder, når forældrene har tid til at drikke en kop kaffe/the, inden de tager af sted på arbejde. Det bliver en rar afsked.
Vi rydder morgenbordet kl. 8.45, for at kunne være klar til at få samlet børnene og kunne lukke døren til samling kl. 9.00, og rummet hvor morgenbordet har været dækket, inddrages til Stjernestuen.







SAMLING
Fra kl. 9.00 – 9.30 er der uforstyrret samling, hvor der tales om de ting der rør sig i børnegruppen her og nu. Der synges, rimes og laves ordlege.
Hvis børnene kommer efter 9.00, sidder forældrene i biblioteket med barnet indtil samlingen er slut, da vi ikke vil forstyrres i samlingen.
HVORFOR HOLDER VI SAMLING?
Vi vil gerne give børnene en uforstyrret stund, hvor stuens børn og voksne kan snakke om / hvad skal der ske i dag? / hvad rører sig blandt børnene / hvad skal fortælles?
I dette forum, bliver bl.a. drøftet samværsregler, mobning, forskelligheder i udseende og formåen.
Her er der plads og tid til undren og få stillet spørgsmål, og få svar.
Vi ønsker at gøre børnene rummelige for forskelligheder.
Der er ofte børn der får kigget med på Tv-avisen, og dér snakker de om meget mærkeligt, og der vises mange uhyggelige billeder, når man er et lille barn på 3-4-5-6-år!
Disse billeder kan det være nødvendigt at få snakket om.
Det er også i samlingen vi kan snakke om – og almindeliggøre en sørgelig ting som f.eks. at miste en bedsteforælder.
At høre, at andre børn også har prøvet det, gør at ensomhedsfølelsen mindskes, og at der er forståelse for, at det er svært lige nu.
Det er noget børn har brug for at tale om igen og igen, - det er sådan de bearbejder oplevelser de ikke rigtig forstår - og her er samlingen et perfekt forum, men vi kan ikke vise emnet den seriøse opmærksomhed det kræver, hvis døren går op og nye børn ankommer.
Det er også her vi pjatter og pjanker og digter og synger sammen.
Fællessamling:
Hver mandag og fredag er der fællessamling, hvor alle børn og voksne deltager.
Vi snakker om hvilken stue der er på "Feddet" og hvem der skal derop i den kommende uge, og ønsker dem "Go´"feddet- uge".
Til fællessamling snakker vi også alle fællesanliggender/regler m.m., og vi synger og danser.
Fællessamlingen varer ca. 15 min., hvorefter børnene går på egen stue.
FORMIDDAGEN MELLEM KL. 9.30 – 11.00
Hele ugen bliver der arbejdet med/tilbudt det samme tema på tværs af stuerne, således at alle børn vil have mulighed for at deltage i temaet i løbet af ugen.
To voksne vil stå for temaet, og de to andre vil være til rådighed for de andre børn, med, toiletbesøg, historielæsning, konfliktløsning og hvad der er aktuelt

FROKOST:
Pr. 1.3.07 har vi fået en forældrebetalt madordning. Vi har ansat en "madmor" …. 30 timer pr. uge, som tilbereder et frokostmåltid og eftermiddags måltid hver dag.
Hvis man ikke ønsker at være med i denne ordning, er der mulighed for at tilmelde sig en forældrebetalt frugtordning.
Én dag om ugen er flere børn med en voksen "hjælpekokke", hvor børnene snitter, skræller, skærer grøntsager til måltidet.
Der anvendes økologiske råvarer, i den udstrækning det er muligt.
Når kl. nærmer sig 11, spreder der sig en liflig duft i huset, og vi rydder vi op, og vasker hænder inden vi sætter os til bords.
Børnene er på skift ansvarlige for at fylde et rullebord med tallerkener, bestik, glas, servietter og vand.
De dækker bord, og når alle sidder på deres plads, bliver den varme eller kolde mad serveret.
De børn der ikke er med i madordningen, spiser deres madpakke.
Vi støtter børnene i at vise almindelig bordskik, og gør således måltidet til en rar og vigtig stund
Efter måltidet er børnene på skift ansvarlige for, at rydde op, tørre borde af og feje mens de andre vasker hænder og gør sig klat til at gå på legepladsen.
De børn der skal sove, bliver gjort klar og fulgt op i Fælleshuset til de øvrige sovebørn.
NÅR BØRNENE SKAL UD,
ELLER HVORFOR RODER DET ALTID SÅDAN I GARDEROBEN?
Når børnene skal ud, opfordres de til og støttes i, selv at tage tøj på, og dem der ikke kan selv, får vist hvordan man angriber en flyverdragt, og så guider den voksne barnet ned i tøjet.
Ærmer der vender vrangen ud af, er nogen sande tidsrøvere.
Det tager tid, men den er givet godt ud.
Når de kommer ind igen, er livet lige så besværligt, men glæden er stor når en lynlås eller en knap er bekæmpet.
Det er en stor hjælp, efterhånden som børnene bliver mere og mere selvhjulpne.
Det er også en frihed for dem, at de ikke hele tiden skal vente på at en voksen har tid til at hjælpe.
Vi beder børnene om at hænge deres tøj i garderoberummet, - viser dem hvad en strop skal bruges til – men nogen gange er der ikke en strop, og så må det gå som det kan.
I garderoberne ligger tøjet ofte på gulvet når børnene er kommet ind fra legepladsen.
Vi bruger ikke meget tid på at rydde op efter børnene, men hvis der er mere end én voksen på stuen, bruger vi rigtig meget tid på at finde de børn, der har droppet deres tøj på gulvet, for at hjælpe dem med at hænge tøjet ind i garderoben.
I vinterhalvåret er det virkelig svært at få plads til de store dragter og støvler.
Tøj der ligger på gulvet og ikke har noget navn i, er svære at identificere, og så får det ofte en trang skæbne på gulvet.
Det er vigtigt at forældrene hver uge checker, om kassen med skiftetøj indeholder hvad den skal.
HVORFOR MÅ BØRNENE TAGE LEGETØJ MED I BØRNEHAVE, NÅR NU DET ER SÅ BESVÆRLIGT,
OG SÅ MEGET BLIVER VÆK,
OG MAN SKAL RENDE OG LEDE EFTER DET, OG BØRNENE GRÆDER NÅR TING FORSVINDER?
DET VILLE DA VÆRE MEGET NEMMERE, HVIS DER VAR FORBUD MOD AT TAGE NOGET MED.
SÅ SKULLE MAN IKKE HAVE AL DET VRØVL OM MORGENEN, OM HVAD DER SKAL MED I DAG!
Børnene må tage al det legetøj med de vil, - de skal bare selv passe på det.
Og det vil helt givet være ét af de steder, hvor vi i personalegruppen, må stramme op, og undlade at gå ind i et efterforskningsarbejde, for at finde det savnede.
Vi vil gerne lære børnene at tage ansvar for, de ting de medbringer.
Det er rigtigt, at der somme tider bliver noget væk, men hvis I forældre kan bære Jeres barns ærgrelse over, at ting forsvinder,
- og ikke straks købe noget nyt, - så vil Jeres barn erfare, at det er en god idé at passe på de ting de tager med, måske lade være med at tage ting med, som de er meget glade for, fordi de ved at det kan forsvinde eller gå i stykker.
En rigtig god ting at kunne senere i livet.
Hvis vi erfarer, at legetøjet bliver brugt som magtmiddel, bestemmer vi, at der ikke må leges med det her, men må ligge i garderoberummet.
"HVILE-ØRE-TID"
Fra klokken 1230 til klokken 14 er der "hvile-øre-tid".
Denne ringes højtideligt ind ved hjælp af en klokke og børnene ved, at dette er signalet til at sætte tempoet ned.
I denne periode skal al indendørs aktivitet være af stille og rolig karakter.
"HVILE-ØRE-TID"
HVORFOR NU DET?

Fordi alle – både børn og voksne - har brug for ro til hjernen i løbet af dagen.
Gideon Zlotnik, tidligere overlæge på Børnepsykriatiske afd. på "Nordvang" og forfatter til
"De stakkels drenge" og "De Stakkels børn", er nu - sammen med andre bedagede eksperter, der i deres arbejdsliv har beskæftiget sig med børn og børneliv - startet et forskningsprojekt om børn og stress.
Vi konverterede et personalemøde til en foredragsaften på "Nøddebo Kro", hvor han for fulde huse fortalte om, hvilken gunstig indflydelse det har på børn, at de hver dag har stunder hvor tempoet bliver skruet helt ned, gerne ligge ned med slukket lys, stille musik og let massage.
Allerede nu kunne de påvise færre konflikter blandt de børn de arbejder med, og det er ganske almindelig børn i ganske almindelige daginstitutioner.
Vi havde allerede indført "HVILE-ØRE-TID" inden vi hørte dette.
Det bekræftede os i, at det vi gør, er det rigtige.
SÅ MIDT PÅ DAGEN – når de små skal sove, og de voksne afvikler pauser, er der "HVILE-ØRE-TID", som indringes med receptionsklokken.
Så råber børnene: "HVILE-ØRE-TID-STARTER", og så er idéen at der skal tales med "små stemmer" indendørs.
Normalt er børnene ude i dette tidsrum, men i meget dårligt vejr er de ikke, og så er det "små stemmer" og stille aktiviteter indendørs.
Kuglerummet er lukket ned på dette tidspunkt.






LIVET PÅ LEGEPLADSEN:

Alle vågne børn er på legepladsen efter frokost og frem til frugt kl. 14.
På legepladsen er der rig mulighed for fysisk udfoldelse.
Vi har:
velegnede klatretræer hvor de børn, der selv kan komme op, må klatre i
en jordbunke, som elsker at blive dannet om til et mudderhul (børnene må gerne lege med vand)
div. cykler/løbehjul, boldspil, gynge, vippe, sanglege, hinke
"Bulderby", som er indhegnet af hvidt stakit, - velegnet til rolleleg
en "skov" med hytter
rutschebane hvor flere børn kan rutsche samtidig
klatrevæg
overdækket bålplads, som muliggør bål selv i regnvejr.
Der er aldrig børn alene ude.
Hvis du henter dit barn omkring den tid hvor børnene rydder legepladsen op, må du meget gerne støtte dit barn i at hjælpe med oprydningen, da dit barn jo også har haft glæde af de mange legeting som nu skal på plads inden vi går ind.

FRUGT:
Klokken 14.00 – 14.30 spiser vi frugt og rugbrød på stuerne, eller på legepladsen når vejret er rigtig godt.
Børnene er ofte med til at tilberede frugten.
Der serveres mælk i forbindelse med frugten.
Børnene skiftes til at byde de andre børn omkring bordet af skålen.
Mens frugt og brød spises, er der højtlæsning eller snak om hvad der aktuelt rører sig på stuen og i børnehaven.



EFTERMIDDAGEN:
Efter frugt leges der i hver en krog i hele huset.
Fra omkring klokken 14 begynder de første børn at blive hentet.
De fleste børn bliver hentet mellem 15 og 16.
Det er meget vigtigt, at den der henter barnet, sikrer at garderoben er klar til næste dag, - at sutsko står klar – at skiftetøjskassen er fyldt op – at der er bleer til dagen efter, og at tøj der ikke skal med hjem hænger på plads i garderoben.
BØRNEHUSET LUKKER:
Fra mandag til torsdag lukker børnehuset kl. 17.00, og fredag kl. 16.45.













LIVET PÅ "FEDDET"
Dagen starter KL. 7.30 med et morgenbord - lige som i børnehaven – og det står dækket frem til kl. 8.45 lige som i børnehaven.
Samlingen starter kl. 9.00, og børnene skal være afleveret og have sagt farvel inden kl. 9.00.
Under samlingen samles op på oplevelser fra dagen før, og der aftales hvad dagen i dag skal indeholde / hvor turen går hen / hvad der skal undersøges/ skal der bages boller til morgenbordet?
Herefter kan alt ske.
Nu har vi jo efterhånden fået et ret indgående kendskab til området omkring "Feddet", efter at have gennemtravet det på kryds og tværs, sommer og vinter, i regn sol og blæst.
Vi har forskellige yndlingssteder, hvor børnene foreslår vi tager hen:
"Rødderne" / "Legepladsen"
"Karatepladsen"
"Troldeskoven"
"Krokodillegrøften"
"Vulkanen"
"Radiseland" (det er dér "Sørøverskibet" ligger)
Boldbanerne
Skateboardrampen
Dette er børnenes navne på de kendte steder omkring "Feddet"






AT GÅ PÅ TUR PÅ "FEDDET" ER:
at gå ad kendte skov- og markstier, møde kendte huller i jorden som måske forandrer sig – bliver større eller mindre - og hvorfor mon det?
Det er da mærkeligt!
Det er at gå i brændenælder og meget højt græs.
Det er at se en musvåge og høre en spætte, - studere muldvarpeskud og udtænke en metode, til at finde hullet hvor muldvarpen er kommet op med jorden.
Det er at få en AHA-OPLEVELSE, - nåhhr - det sådan det er - at snegle, bænkebidere og regnorme, findes mest under fugtige træstammer.
Det er at fylde en plasticpose med vand fra et vandhul, og se alle de bitte små dyr der bor og lever nede i vandet – uden at man før vidste noget om det!
Det er at fiske med net i skovsøen.
Det er – i ro og mag - at studere insekter og andet kryb gennem et forstørrelsesglas = tælle ben /vinger/ hvor er ørerne?
Det er at plukke de første anemoner.
Det er at mærke på – og lugte til barken på et træ - MED BIND FOR ØJNENE - og bagefter bruge øjnene, og finde det samme træ.
Det er at slå på barken på forskellige træer – lyder de ens?
Det er at have en underjordisk hule, man kan holde øje med.
Det er, når en "lille tur" varer 1,5 time.
Det er at prøve selv at få en våd sok, eller se en anden få det.
Det er at gå i så høj bevoksning, at det næste er som at gå i en jungle.
Det er at finde ud af, at det er bedre at sidde og spise hvor der er sol, fordi myggene kaster sig over én, når man sidder i skygge.
Det er at sidde og spise på en presenning i skovbunden, - tie helt stille – og lytte til skovens lyde.
Det er at finde brombær, skovhindbær, og bare spise lige så mange man gider plukke.
Det er at finde svampe, som måske kan spises - men vi må hellere lade være.
Det er at smage de første bøgeblade.
Det er at gå i fyrreskov, og tænke højt, om der mon bor trolde her – nåh nej – trolde findes kun i eventyr - det siger "de længste ben" selv.
Det er at finde et baby-firben.
Det er at ligge på ryggen i skovbunden, og kigge op i trækronerne og se skyerne sejle forbi.
Det er at gå på rævejagt, men møde en gravko der læsser sand, og se på den, fordi rævene blev i deres hule i regnvejret.
At tage på tur, kan også betyde at gå over på de rigtige boldbaner med bolde. Dér spilles bold – leges flyvemaskiner – forsøges at fange sommerfugle.
Der er nogen forældre der ikke betragter "Feddet" som en aktivitet, - kom og vær med en dag, og test om børnene er aktiveret, og hvordan en dag forløber.

Når børnene kommer hjem fra tur, er der behov for en historietime.
Hvis der er mere mad i madkassen, bliver den lige spist inden alle ligger på madrasser på gulvet og hører historie.
De mindste falder i søvn, og de større får – med æblerøde kinder -hvilet efter turen i skoven.
Om eftermiddagen er der frugt, og herefter er børnene ude og inde efter eget ønske.
Indendørs er der (kun) papir og farver, sakse og bøger og spil som beskæftigelse.
Børnene leger med det de finder i naturen.
Vi vil gerne bevare det legetøjs-fri rum deroppe.
Så kommer fantasien rigtig "på arbejde".
Der er altid "hvile-øre-tid" på "Feddet", hvilket betyder at alle taler med "små" stemmer, og går stille, da akustikken er så dårlig, at man bliver skør i hovedet hvis støjniveauet bliver for højt.
På "Feddet" er der et "usynligt hegn", som fortæller hvor på det store område, man må færdes.
Denne afgrænsning indøves når vi modtager nye børn.
Der er aldrig børn ude uden voksen. (Det er der heller ikke i børnehaven)
På "Feddet" skal børnene altid have madpakke med.











NÅR VI SKAL TAGE AFSKED MED BØRNENE:
Vi tilbyder en forældrekonsultation omkring årsskiftet, hvor barnet forventes at starte i børnehaveklasse den kommende sommer.
Hvis vi vurderer, at et barn vil profitere af at vente med skolestart, bruger vi mange personaleressourcer på at sikre, at forældrene forstår vigtigheden af, at det er modenhed og ikke alder, der afgør om man bør starte i børnehaveklasse eller ej.
Børnene bliver inviteret på besøg på fritidshjemmet i distriktet før de skal starte, så de har set stedet og mødt de voksne.
De kommende børnehaveklasselærere fra distriktet, kommer også på besøg og hilser på børnene her.
Før børnene flytter på fritidshjem, holder vi en Gallamiddag for de børn som forlader os.
GALLAMIDDAGEN:
Børnene bliver inviteret til fest kl.18.30 – 21.00.
Vi møder alle i vores stiveste puds, og personalet har dækket et smukt bord med bordplan og bordkort, så børnene selv kan læse hvor de skal sidde.
Menuen er altid Ristaffel (fordi det er så festligt, og samtidig en god anledning til at bede hinanden om hjælp, til at få det man ønsker), og Desserttallerken med is, kage og jordbær dyppet i chokolade.
MEN DET VED BØRNENE SELVFØLGELIG IKKE!
Hele personalegruppen fra børnehavehuset og lederen deltager i Gallamiddagen.
Børnene bliver mødt med velkomstdrink i langstilkede glas, og de bliver guidet i adfærd på "de bonede gulve".
Under middagen bliver der holdt tale til hvert enkelt barn, hvor vi kigger tilbage på tiden i børnehaven, hvor sjove episoder bliver genopfrisket, og barnet får at vide hvad det er blevet rigtig dygtig til, hvilket i sagens natur er meget forskelligt.
Vi gør denne del af aftenen lidt højtidelig, og det bliver understreget i talen, at de skal passe godt på hinanden fremover.
Personalet synger "Farvel-sang" for børnene.
Bagefter er der "Tante Skrap`S danseskole" , hvor vi danser "Skomagerpolka" og andre pardanse, inden vi slutter dansen af med en forrygende "Stopdans".
Når forældrene kommer kl. 21, sker det ofte, at de ikke kan holde sig fra dansegulvet, men må ha´en svingom med deres barn, inden en dejlig aften er slut.

DEN SIDSTE DAG I BØRNEHAVEN:
Den dag barnet udskrives fra børnehaven, synges der "Farvelsang" på stuen, og barnet får en afskedsgave fra børnehaven, en bog med minderige fotos og barnets egne tegninger, samlet sammen gennem den tid barnet har gået i børnehaven.
Vi opfordrer til at komme på besøg og fortælle om, hvordan det nye liv er i skole og fritidshjem.
TRADITIONER ÅRET IGENNEM:

Når vi fejrer fødselsdag:
Flaget hejses på legepladsen, og der sættes flag med navn på fødselaren i køkkenet.
Fødselsdagen fejres i forbindelse med frugt kl. 14.00.
Inden da, har barnet pyntet op på stuen sammen med en voksen.
Vi synger fødselsdagssang og barnet får en gave fra stuen. Gaven er en bog med tegninger fra alle børn på stuen.
Barnet deler medbragt popcorn, kage, boller eller ligende ud.
Forældre og søskende er meget velkomne til at deltage i festen.
FASTELAVN:
I ugerne op til fastelavn, bliver der pyntet fastelavnsris.
Fredag før fastelavnsmandag, går børnene ud og planter "sodavandsfrø" under det store klatretræ på legepladsen.
På "Feddet" bliver der også plantet frø.
Hvis vi er rigtig heldige, vokser der sodavand ud på træet, lige præcis når vi er færdige med at slå katten af tønden om mandagen.
Fastelavnsmandag møder børn og voksne udklædte.
Der bliver slået katten af tønden tre steder i huset.
Een tønde til hver benlængde.
Den stue der denne uge er på "Feddet" slår katten af tønden dér.
Når katten er slået af tønden, går alle børnene ud og plukker de sodavand, der er vokset frem/sprunget ud. (vi har indtil nu været heldige med vores sodavandsfrø)
Sodavand og fastelavnsboller bliver guffet, og vi leger
"Så går vi rundt om en Enebærbusk ….."
"Så skal vi ha´en tosset sang…"
Bagefter får børnehaven besøg af " Lille Ole ".
Han er meget fræk, han kan slet ikke finde ud af at spise pænt og han kan finde på at smide med flødeskum.
PÅSKE:
En meget dejlig tradition er kommet til i de sidste år.
En ag vores præster inviterer alle børn og voksne hen i Humlebæk Kirke, hvor børnene ser ham/hende "forvandle sig" til præst, og tæller alle knapperne i præstekjolen.
Herefter fortæller præsten, hvorfor vi fejrer Påske, - om hvordan én af Jesus´s gode venner, faktisk var en rigtig dårlig ven.
Der bliver klippet gækkebreve, som sendes og gerne skulle udløse et påskeæg.



OVERNATNING PÅ "FEDDET":
Denne overnatning kan fremover kun finde sted, hvis min. 8 forældre melder sig til at vikarierer hver en hel dag i børnehaven.
Det personale der overnatter, skal efterfølgende afspadsere to dage hver, og det er på disse dage forældrene skal vikariere.
Hvis 8 forældre melder sig, overnatter de "mellemste ben" på "Feddet" fra fredag til lørdag i foråret, efter at have været sammen deroppe en hel uge,
Fredag varer turen lidt længere en sædvanligt. Man gør noget særligt på den tur, f.eks. rister pølser på bål.
Når vi kommer hjem på "Feddet", er der velkomstdrik og mad som børnene har valgt. Dessert er som regel pandekager med is.
Der er skattejagt, hvor børnene finder sten af "det pureste guld".
Vi danser "nattøjs-Boogie-Woogie", og der læses godnathistorie for børn og sovedyr, til alle sover.
Mens børnene sover, "vokser" deres ben, så de vågner som "Længste ben".
Det kontrollerer vi selvfølgelig ved, at alle børn stikker benene i vejret og de bliver målt.
Hvis man ikke tør være med til at overnatte, vokser benene heldigvis alligevel den nat.
Kl. 9.00 henter forældrene deres trætte og glade børn.
GALLAMIDDAG:
Før de "længste ben" forlader os, holder vi en Gallamiddag for dem.
Denne er beskrevet andet sted.
JUL:
I hele december måned er børnehavehuset på den anden ende.
Drillenissen – som sover på loftet hele året og vågner 1. december - kommer hver nat og laver en masse ballade, fordi han vil have risengrød.
F.eks. hælder han alle kuglerne ud på gangen
Eller måske vælter han køkkenbordet.
Han vender også borde og stole på hovedet, så vi må sidde "omvendt" ved morgenbordet.
Han tegner på vinduerne med barberskum
Han henter cyklerne ind fra legepladsen, så børnene kan cykle rundt i huset.
Nogle gange kommer han med godter til alle børnene.
Han starter heldigvis lidt forsigtigt med alle sine drillerier, så de mindste børn kan vænne sig til løjerne.
Der bliver lavet gaver og julepynt på gaveværkstederne, af de børn som har lyst til det.
På den ene side støtter vi børnene i, at de laver alle de gaver de har lyst til - og til dem de ønsker, og omvendt respekterer vi, hvis et barn ikke vil/har lyst/gider at lave julegaver.
Der er således stor forskel på vægt og volumen, på de poser børnene tager med hjem i december.
De "Længste ben" har en særlig opgave i juletiden.
De forbereder nemlig Luciaoptog og krybbespil.
Vi går Luciaoptog på "Else Mariehjemmet" på Kystvej, hvor beboerne glædes over besøg af børn klædt i hvide englekjoler og lys i hånden, og Luciaoptoget efterfølges af fællessang, hvor vi og beboerne synger julesange.
Vi spiller Krybbespil og går Luciaoptog for forældre og bedsteforældre i "Torpen kapel i begyndelsen af december.
Igen er det en af vore præster der velvilligt tager imod "længste ben", først til en forpremiere og siden på den store dag, hvor forældre og søskende er inviteret med i kirken.
Det med at gå Lucia og lave krybbespil, er noget børnene glæder sig til gennem børnehavetiden, og det er meget stolte "Længste ben", der står oppe i koret og synger.
Vi er meget glade for vores julearrangement, som ikke indeholder én eneste æbleskive eller glas gløgg, men har fokus på børnenes optræden, og samværet i kirken.
Det er meget specielt, at se det fyldte kirkerum, med ene kendte og vedkommende ansigter.
Vi er meget taknemmelige over det meget store fremmøde af forældre, søskende og bedsteforældre i kirken på denne dag.
LOUISIANA:
Hvert år besøger "Længste ben" Louisiana, hvor vi med en kunsthistoriker fra Louisianas Børnehus, fordyber os i udvalgte værker, hvorefter vi går i værkstedet og arbejder med kunst, ud fra hvad vi så på udstillingen.
Det er ganske utroligt hvad børnene frembringer i værkstedet, og det kunstværkerne båret hjem med værdighed og respekt.

KROGERUP AVLSGÅRD:

Vi er tilknyttet projektet "Fra haver til maver" på Krogerup Avlsgård.
Vi har vores egen have, hvor vi om foråret sår grøntsager og kartofler. Haven passer vi i løbet af forår og sommer, med vanding og lugning.
Om efteråret høster vi hvad vi såede i foråret.
Det er typisk den gruppe der er på "Feddet" der går til Krogerup og passer haven.
På den måde er alle børnene involveret, og føler ejerskab for haven og afgrøden.
Det er godt vi ikke skal leve af afgrøderne, for det kan være svært at kende forskel på en gulerodsspire og en ukrudtspire, så udbyttet er til at få øje på, - men det er jo heller ikke det, der er det vigtigste.