Velkommen til vuggestuelivet
Beskrivelse af vuggestuehuset.
I vuggestuehuset, er børnene i alderen ca. 6 mdr. til 3 år. Barnet indskrives på en af de tre alders integrerede stuer 0 til 2½ år.
"Mariehønestuen",
"Skovnissestuen"
"Radisestuen"
Når barnet er 2½ år flyttes det til
"Krudtuglestuen", vores storbørnsgruppe.
På hver stue er der tilknyttet 3 pædagoger / pædagogmedhjælpere.
Der er op til 12 børn på stuen, dog 18 på "krudtuglestuen"
Vuggestuehuset har en frivillig forældrebetalt madordning.
Læs mere andet steds.
Om morgenen modtages børnene mellem kl. 6.00 og 7.30 i køkken - al-rummet i børnehavehuset.
Herefter finder du os enten i al - rummet i vuggestuehuset eller på barnets stue.
Overflytning til børnehavehuset sker i samarbejde med forældrene når barnet fylder 3 år
Fylder barnet 3 år, uden at der er mulighed for overflytning til børnehavehuset, bliver barnet på "Krudtuglestuen" til der er en plads. Barnet går på børnehave
takst, skal selv have bleer med, hvis det er aktuelt. Men kan forblive i madordningen.
"Pædagogiske lærerplaner i dagtilbud til børn"
Pr. 1.4.04 blev en ændring af "Lov om social service" vedtaget, med ikrafttræden 1.8.04.
I forordet i pjecen "Leg og lær", skriver daværende minister for familie og forbrugeranliggender Henriette Kjær indledningsvis:
"At lege er at lære
Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, mærke – og tale om det, der sker omkring og indeni - er næring til en bestandig udviklingsproces.
Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret for børnene – forældrene hjemme og personalet i dagtilbuddene – der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og forsøget på at finde muligheder, veje, svar.
Loven om Pædagogiske lærerplaner har som sit fornemmeste formål at understøtte hele denne proces. Loven skal sikre og inspirer til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed.
Øget bevidsthed kan støtte barnets naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt for at klare sig godt i deres videre liv.
Loven er ikke en facitliste. Det er personalet i dagtilbuddet og forældrene, der i fællesskab bestemmer indholdet i den pædagogiske læreplan, og hvordan de seks temaer udfoldes"
De seks temaer:
Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
Sociale kompetencer
Sprog
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
På hver stue står en mappe, som beskriver hvordan den enkelte stue arbejder med de enkelte temaer.
Denne mappe er frit tilgængelig på stuen, hvor du selv kan følge med.
Børnehusets overordnede målsætning
At skabe et børnehus hvor:
respekten for det enkelte barn er i centrum
omsorg er et nøgleord
omgangstonen er varm og respektfuld
det er lysten der driver værket
udeliv prioriteres højt
Og hvor vi tilstræber at:
børnene via legen som bærende element, tilegner sig sociale kompetencer
der er tid til at stoppe op, når ting bør undersøges
hvor kvalitet i samværet, prioriteres højere end kvantitet af diverse produkter
hvor der tages udgangspunkt i, hvad der rører sig i børnene her og nu, fremfor månedsplaner lavet af personalet
forældrene føler, at det er deres institution, - har indflydelse og føler medansvar for trivslen i børnehaven
børnene bliver selvhjulpne
For at nå disse mål, vil vi:
give plads til fordybelse i legen
sænke støjniveauet
udforske naturen
udvikle børnenes accept af forskellighed i hudfarve, kulturel oprindelse og tro
lære børnene ansvarlighed overfor hinanden – og sig selv
give børnene kvalitetsoplevelser i og udenfor huset
støtte børnene i selv at klare alders svarende udfordringer
støtte børnene i konfliktløsning
minimere ventetid
Vuggestuehuset er dér hvor:
dagen starter i børnehavehuset, med et smukt morgenbord med stearinlys, servietter, hjemmebagte boller, cornflakes, havregryn,- forældrene er velkommen til en kop the/kaffe inden de skal på arbejde
børnene efter kl. 7.30 modtages i al-rummet
der holdes samling i grupperne mellem kl. 9.00 og 9.30
der er mulighed for at få mad, som er tilberedt i vores køkken.
der hvor relationer og venskaber udvikles
rutiner og genkendelighed og tryghed skabes.
barnet øver sig og grænser afprøves
barnet i store træk følger sin egen sove og spise rytme
børnene må medbringe legetøj, uden at personalet dog kan tage ansvar for det.
børnene er delt op på stuerne :
"Mariehøns" ½ til 2½ år
"Skovnisser" ½ til 2½ år
"Radiser" ½ til 2½ år
"Krudtugler" 2½ til 3 år.
børnene til de er ca 1½ år, sover ude i barnevogne
børnene efter ca. 1½ år sover inde på små madrasser eller senge.
skoven og stranden er vores naboer.
I de tilfælde hvor familier kommer ud for skilsmisse, sygdom, dødsfald eller andet som ryster familien, stiller personalet sig til rådighed med støtte og vejledning til forældrene, og med ekstra omsorg for barnet.
Børnehuset har en nedskrevet Sorg/Krise handleplan.
Vi ved, at vi er vigtige voksne i barnets liv.
Barnet deler glæder og sorger med os.
Børnehuset er dét sted, der i en urolig tid, ikke forandrer sig og opleves dermed tryg og forudsigelig.
Barnet kan opleve børnehuset som et fri rum, hvor der kan sættes ord på alt det svære og uforståelige som omgiver barnet, når der er uro i familien.
Personalet har tavshedspligt !
Når vi modtager nye børn
Forældrene møder første dag med barnet i vuggestuehuset, til en samtale med stuepædagogen, hvor vi høre om hvad barnet kan, hvilken rytme, vaner og behov barnet har lige nu. Samt forældrenes forventninger.
Samtidig fortæller pædagogen mere detaljeret om stuens liv og børnegruppen, retningslinier, samt personalets forventninger til forældrene.
Det er en stor omvæltning at starte i institution og skulle sige farvel til far og mor i mange timer. Som forældre kan I også have svært ved at "give slip" på Jeres barn, og det er derfor en god idé, hvis I kan være med i starten og give barnet kortere dage i indkøringsperioden.
I løbet af barnets vuggestue tid, vil I automatisk blive tilbudt 2 samtaler med personalet fra stuen. Den første er 6 mdr. efter barnets start, og den anden. tilbydes når barnet overflyttes til børnehavehuset. Her deltager også pædagogen fra den modtagne stue i børnehavehuset.
Hvis forældrene har behov for samtale udover dette, kan det altid lade sig gøre. Vi vil ligeledes indkalde til samtale, hvis vi har behov for det.
Vi anbefaler ca. en uge til "indkøring" af barnet, men det aftales med jer forældre hvordan forløbet skal være.
Forældre og barn får anvist en garderobeplads samt en skabsplads på badeværelset
til ekstra tøj.
Når vi siger farvel til børn
Barnet flytter når det er ca. 2½ år fra sin stue og videre til "Krudtuglestuen" hvor vi har samlet børnene fra 2½ år til 3 år. Selv om det ikke er et farvel til huset, er det et farvel til den gruppe børn og de voksne som har været sammen med barnet indtil 2½ år. De voksne introducerer barnet til "Krudtuglerne" og flytter sammen med barnet dets garderobeplads. Forældrene er velkommen til at sige farvel sammen med barnet med boller eller lign.
Barnet flyttes til børnehavehuset den 1. i den måned det bliver 3 år. I tiden hos "Krudtuglerne" færdes barnet i børnehavehuset sammen med personalet fra "Krudtuglerne" dette betyder, at overgangen ikke er så voldsom, da både hus og nogle kammerater er kendte.
Den dag barnet flytter til børnehavehuset, synges der "Farvelsang" på stuen, og barnet får en afskedsgave fra stuen, en bog med minderige fotos og barnets egne tegninger, samlet sammen gennem den tid barnet har gået i vuggestuehuset.
Denne bog, hvor også "huset" med familiebilleder lægges, skal medbringes til børnehaven og kan her danne udgangspunkt for snak med barnet om familien, vuggestue tiden, børn og voksne.
Hvordan forløber en dag i vuggestuehuset ?
Når barnet kommer om morgenen mellem kl. 6:00 og 7:30, bliver det modtaget i køkken – al-rummet, af to medarbejdere, en fra vuggestuehuset og en fra børnehavehuset.
Fra kl. 7:30 til ca. 8:30 leger børnene i al – rummet i vuggestuehuset eller på "Radisestuen" og "Krudtuglestuen". Vi tager imod børn og forældre, og udveksler eventuelle beskeder.
Kl. 8:30 er der mødt så mange medarbejdere, at vi kan gå til vore stuer og lege videre. Vi modtager flere børn, skifter ble, sørger for toiletbesøg og lægger de yngste til at sove.
Kl. 9:00 til 9:30 holder vi på hver stue morgensamling. En hyggestund hvor vi synger, taler om aktuelle ting, om dagens gøremål osv. mens vi får lidt at spise og drikke
Kl. 9:30 til 10:45 opholder vi os ude eller inde, ofte opdelt i mindre grupper. Vi går tur, leger på legepladsen, tegner, maler, bager, spiller spil. Ude livet vægtes højt.
De yngste børn skal her lægges til at sove for deres formiddags lur.
Kl: 10:45 til 12:00 vasker alle hænder og spiser frokost.
Efter frokost får børnene skiftet ble, sidder på potte/toilet, leger og læser, inden de skal sove.
Mellem 12:00 og 14:00 sover børnene i al-rummet og i Fælleshuset, eller ude i barnevogne.
Børnene må gerne tage deres sovedyr med.
De yngste børn er nu vågne og skal have mad, samt lege.
Kl. ca. 14.45 spiser børnene frugt, brød og mælk.
Kl 16:00 er der kun en enkelt medarbejder tilbage på hver stuen.
Kl 16:30 til 17:00 ( fredag 16.15 -16.45) mødes alle i alrummet eller på legepladsen, hvor de sidste børn bliver hentet samtidigt med, at vi får en snak med forældrene, og vi gør stuen, køkkenet og vasketøjet klar til næste dag.
Hvorfor har vi Krudtuglestuen"
På "Krudtuglestuen", kan vi tilbyde barnet aldersvarende kammerater og mulighed for nem adgang til børnehavehuset. Dette sikre optimal overgang til børnehavehuset.
Et samarbejde mellem husene finder sted. "Krudtuglerne" som er de ældste børn i vuggestuehuset og de yngste børn fra børnehavehuset kan have stor glæde af at mødes, både fremadrettet men også for at holde fast i det kammeratskab som er etableret.
Stuen er skabt ud fra både pædagogiske, strukturelle og fysiske hensyn.
Læs mere i folderen "Krudtuglestuen"
Stuen er den gruppe som sikre fleksibiliteten i den integrerede institution.
Hvorfor holder vi samling ?
Fra kl. 9.00 til 9.30, vil vi gerne give børnene en uforstyrret stund, hvor børn og voksne kan tale sammen om, hvem der er i på stuen ? / hvad der skal ske i dag? og frem for alt hvilke sange skal vi synge. Her er plads og ro til at få øje på hinanden, høre og synge sjove og kendte fagte sange, give mulighed for at alle kommer til orde og at alle lytter på hinanden.
Det er her børnene får en lille bid brød, et stykke frugt/grøntsag, samt en kop mælk.
Forældrebestyrelsen har lavet en principbeslutning, om at børnene ikke må afleveres i denne stund.
Spisning:
Børnene spiser kl. 10.45. Det er her størstedelen af børnene er sultne og efterfølgende skal sove deres middagslur.
MEN, de yngste børn, som sover to gange i løbet af en dag, spiser når de vågner fra deres formiddags lur. Dette betyder at de som udgangspunkt har deres individuelle rytme på dagen, både med hensyn til at spise og sove
Frivillig forældrebetalt madordning
Forældrebestyrelsen har indført en frivillig forældrebetalt madordning.
Alternativt medbringer barnet selv frokost og frugt.
En ansat køkkenmedarbejder varetager tilberedning af maden.
Den daglige kostplan hænger på opslagstavlen indenfor køkkenet, så man altid kan følge med i, hvad barnet har fået til frokost.
Frugt:
Kl. ca. 14.45 spiser børnene frugt. Dette måltid kan består frugt og hjemmebagt brød, frugt og rugbrød, kærnemælks koldskål med kammerjunker eller lign.
Se ugens menu´ på tavlen ved køkkenet.
Kost og kostpolitik
Maden der serveres tager udgangspunkt i dansk mad tradition og der lægges vægt på, at børnene får en varieret kost. Men naturligvis respekterer vi andre kostvaner, hvis f.eks. et barn ikke må få svinekød, eller et barn skal have specialkost pga. allergi.
Vi har nedsat et kostudvalg, som planlægger kosten for 3-4 måneder ad gangen, således at kosten i høj grad er tilpasset årstiden og tilberedt af gode råvarer. På nuværende tidspunkt er alle basis råvarer økologiske f.eks. kartofler, gulerødder, rugbrød, mælk, smør, mel m.v.
Vi arbejder fortsat på at få flere økologiske produkter ind i madlavningen.
Kost og kostpolitik diskuteres i hele personalegruppen, i forældrebestyrelsen og i kostudvalget, som består af vores køkkenmedarbejder, samt en medarbejder fra hver stue, da måltiderne udgør en meget væsentlig del af vuggestuens hverdag.
I dagligdagen forsøger vi i vid udstrækning at inddrage børnene i borddækning mm., da vores pædagogik i høj grad bygger på selvforvaltning, ligesom vi prioriterer at vores måltider indtages i en hyggelig og god atmosfære.
Livet på legepladsen:
Børnene har altid en voksen med ude.
Vi tilstræber at alle børn kommer ud i frisk luft hver dag. Nogle sover ude, andre går tur eller leger på legepladsen.
På legepladsen er der rig mulighed for fysisk udfoldelse.
Vi har:
bakke, hvor barnet kan øve balance og kræfter, både ved at gå op og gå ned.
skibet med den gyngende hængebro
sandkasse til fordybelse og tålmodighed når der skal sand i spanden.
gynger hvor man både kan gynge selv, men hvor man også kan have det sjovt med en kammerat
vippe og vippedyr.
cykler, motorcykler, biler, klapvogne, trækvogne og skubbe vogne.
Traditioner året igennem:
Barnets fødselsdag.
Flaget hejses, og soldaten står foran døren ind til stuen.
Fødselsdagen fejres i forbindelse med samling eller frugt.
Barnet deler medbragt kage eller boller eller lign. ud. Og forældre og søskende er velkommen til at deltage.
Vi synger fødselsdags sang og barnet får en gave fra stuen, som er lavet i institutionen.
Alternativt vil vi meget gerne inviteres hjem til barnet om formiddagen.
Fastelavn:
Fastelavns mandag møder børn og voksne udklædte.
Vi synger og øver os på fastelavns sange i ugen op til.
Der bliver slået katten af tønden og sunget fastelavns sange i al-rummet. Vi bruger en pap tønde.
I tønden er der popcorn, som falder ud når der går hul på tønden.
Vi spiser fælles frokost i al-rummet og om eftermiddagen til frugt serveres der fastelavnsboller.
Påske:
Vi synger påskesange og påskeharen har gemt påskeæg på legepladsen.
Påskefrokost serveres fælles i al-rummet.
Fotografen kommer:
I februar kommer vores fotograf. Han tager portrætbilleder samt gruppebillede
fra stuen.
Plante blomsterdag:
I den sidste uge i april finder vi en dag, hvor vi sammen med børnene planter blomster i vores krukker på legepladsen.
Vi opfordre forældrene til at give barnet en blomst/plante med som barnet så sammen med de voksne kan plante. Børnene er utrolige gode til at huske deres blomst og de ældste husker også de andre børns blomst. Gennem sommeren vander og snakker vi om blomsterne i vores krukker. Og det er et smukt syn på legepladsen.
Bondegårdstur:
Først på sommeren tager vi stuevis på bondegårdstur. Vi kører i minibus til en bondegård i nærheden. Her kan vi se mange forskellige husdyr, og en traktor.
Børnene har sikkerhedssele på i bussen.
De yngste børn som sover formiddags lur, venter til året efter med at opleve dette.
Jul:
I december måned pynter vi stuerne. I begyndelsen af måneden hentes juletræ, som sættes op i al-rummet og pyntes.
En af de sidste dage inden jul, danser vi med børnene om træet og vi synger julesange, som vi har øvet og sunget hele december måned.
En aften i starten af december indbydes alle forældre, børn og søskende til at komme og spise risengrød.
Forældrebestyrelsen er medarrangør. På plejehjemmet koges grøden og i køkkenet forberedes kanelsukker, saftevand, smør, nisseøl, glogg og pebernødder.
Aftenen slutter med dans og sang ved juletræet.
Børnehusets fødselsdag:
Den 1. maj er det børnehusets fødselsdag.
Dagen fejres fra kl. 15.00 med kaffe/the og fødselsdags kringle på både vuggestuehusets og børnehavehusets legeplads. Vi byder forældre og søskende velkommen til at fejre dagen med os.